Da jeg var ganske ung blev jeg introduceret til bønnen om sindsro af en veninde. Jeg strittede imod, da bøn som begreb har religiøse undertoner og jeg ikke kunne se meningen i et religiøst dogma. Senere er jeg blevet fanget af sandheden i ordene – som et almenmenneskeligt ønske om indre ro. Jo mere jeg lærer menneskets problematikker at kende igennem mit arbejde, des mere synes disse ord at have betydning. Du kender måske bønnen fra Anonyme Alkoholikeres brug af den, eller andre steder. Jeg har tilladt mig den frihed at omformulere en smule – så bønnen ikke er til Gud, men er rettet hvorhen du ønsker. Måske til dig selv.
Min brug af bønnen er ikke knyttet op til religiøsitet eller spiritualitet, da jeg mener at ethvert menneske selv må tage stilling til disse aspekter af livet. Det er ikke en psykoterapeuts rolle at diktere om spiritualitet, men det kan være en terapeuts rolle at deltage i en udforskning af klientens forhold til spiritualitet.
Når jeg præsenterer denne bøn, er det blot som inspiration til indsigt i dit eget liv. På alle niveauer – fra dagligdags skænderier om opvask og indkøb til refleksion over eksistensen. For mig opsummerer de få ord de fleste af mennesket dilemmaer.
Bøn om sindsro
Til mennesket, såvel som menneskeheden i mig
Skænk mig sindro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
Modet til at ændre de ting jeg kan
Samt visdom til at kende forskel
For mig er det virkelig visdom. At vide hvornår du kan ændre på din situation og hvornår du må lære at acceptere livet som der er. På godt og ondt. Når du har vanskeligheder i livet, kommer du ingen vegne ved blot at ønske at alt var anderledes. Forandringen starter først når du kan acceptere hvor du er og så bruger kræfter der hvor situationen kan ændres. I stedet for at prøve at ændre hele verden omkring dig.
Alt godt
Kresten
Jeg kender Reinhard Niemeyers bøn fra AA, og det generer ikke mig at den er rettet til Gud, det er jo kernen i AA programmet at lægge viljen i en højere magts hænder. Om den højere magt er Gud, en grydeske eller et træ i skoven er AA ligeglade med, men læser du deres publikationer, bliver du snart klar over at AA’s fædre MÅ have været religiøse. Selv blev jeg blandt andet ædru ved enorm viljestyrke OG ved at bede den berømte bøn fra Getsemane Have ske din vilje ikke min. I AA er der en anekdote, som lyder sådan her:
Du kan blive ædru hvis du tror på Gud
Du kan også blive ædru, hvis du ikke tror på Gud
Men du kan ikke blive ædru, hvis du tror, du selv er Gud
Det sidste er det den klassiske alkoholiker bilder sig ind, i så henseende var jeg ikke klassisk. Jeg har været ædru uden tilbagefald siden 14. marts 2009. Jeg kommer aldrig til at drikke igen, ikke fordi jeg ikke kan, fordi jeg ikke vil.
Da jeg kom ud på den klare side gik jeg meget i kirke, siden slutningen af 2009 er jeg søgt mere og mere over imod buddhismen uden at jeg af den grund har søgt tilflugt hos en mester. I den retning er jeg tilhænger af Groucho Marx som ikke ville være medlem af en klub, der vil have en som ham som medlem.
Jeg mediterer dagligt, har læst en lang række bøger af Pema Chödrön, Chögyam Trungpa Rinpoche, Thich Nhat Hanh, Ken McLeod, Eckhart Tolle, Gill Edwards, Krishnamurti, Charlotte Joko Beck, Jes Bertelsen, Adyashanti, Neel Fasting, Jens Erik Risom og Dalai Lama. Jeg tror på noget men kan ikke nærmere definere det indenfor de gængse rammer, dog kan jeg blive ret salig af at læse såvel Augustin (Bekendelser) som Meister Eckehart.
At vandre er både meget hårdt og meget privat. Jeg går i psykoterapi og i eksistentiel supervision.
Tak for dine næsten altid tankevækkende kommentarer.
Anders
Kære Anders,
Tak for din gode og meningsfulde kommentar. Din vej ud af alkoholismen er en inspiration og en påmindelse om at det kan lade sig gøre at vende sit liv til det bedre.
Det glæder mig at du – næsten :-) – altid finder mine indlæg tankevækkende. Fra hvad du skriver, må jeg sige at det lyder som om vi har et interessefællesskab om udvikling og spiritualitet.
Anekdoten fra AA giver god mening og er velkendt fra mit arbejde med misbrugere. Mennesker der tror de er “Gud” er virkelig svære at nå og hjælpe!
På samme måde som dig, er min tilgang til spiritualitet og personlig udvikling temmelig eklektisk. For mig handler det meget om hvad der giver mening lige nu i mit liv – velvidende at mit jeg altid er under forandring. At være åben for nye måde at se verden på, men sin kritiske sans i behold, mener jeg er væsentligt for et balanceret liv.
Tak for input omkring mulige inspirationskilder. Jeg kender flere af dem, men der er nogle jeg ikke har hørt om før og vil se nærmere på. Både Augustin og Meister Eckehart er blandt mine favoritter.
Af andre kan jeg nævne Meher Baba’s Discourses og God Speaks, samt Martinus’ Det tredie testamente. Også Gita’en har jeg fundet stor ro ved.
Alt godt
Kresten