Stilladset og bygningen – Forskellen mellem udvikling og indbildning.

Personlig udvikling starter ofte med det simple spørgsmål ’Hvem er jeg?’. Simpelt og alligevel så uendeligt svært at besvare.

Mange har svar. Svar de gladelig placerer foran dig. Svar du kan gribe og identificere dig med. Religion, filosofi, politik, terapi, new age, materialisme. Alle er de forsøgte svar på meningen med det hele. Svar der driver dig i vidt forskellige retninger og kan forvirre mere end de gavner.

Forvirringen opstår når du glemmer perspektivet og udgangspunktet. I din iver for at udvikle dig, prøver du at finde
ind til kernen i dig selv. Du søger at lære dig selv at kende, dine følelser, dine drømme, ønsker og styrke. Samtidig med at du forsøger at tage dig af din svaghed og sårbarhed.

Alle de mange retninger du kan tage indenfor personlig udvikling, terapi, religion og new age, er at sammenligne med et stillads. For at opføre en bygning der kan modstå vind og vejr, vinterens klamme hånd og sommerens mange solstråler, må du gøre brug af et stillads du kan stå sikkert på mens du bygger. Et stillads som er nødvendigt for at bygningen ikke skal falde sammen. Men stilladset er jo ikke bygningen i sig selv, og bygningen når aldrig sin egenrådighed og fuldendthed hvis stilladset bliver stående.

Når stilladset har udtjent sit formål, skal du tage det væk. Det ved enhver håndværker. Stille det væk. Måske gemme det, hvis du i fremtiden får brug for at reparere på din bygning.  Hvis du er en fornuftig og seriøs konstruktør har du mange forskellige stilladser og ved hvornår de skal bruges og hvornår de skal gemmes væk. Som god konstruktør er du bekendt med at et stillads ikke står sikkert alene, at det i sig selv ikke kan modstå skiftende vejrforhold. At et stillads ikke er noget alene.

Du ved også at stilladset kun er midlet til målet. At kun en tåbe bor på et stillads, når han nemt kan flytte ind i bygningen.

Når den personlige udvikling starter med spørgsmålet ’Hvem er jeg?’, så er der brug for et stillads. Måske endda flere. Der er brug for midler til at finde svaret. Men svaret er ikke midlerne – de er blot værktøjer. Alligevel forsvinder så mange smukke bygninger i stilladsernes mareridt. Stilladser der, hvis du er heldig, stadig har et skilt udenpå hvor der står ’Jeg er her stadig! Kig ind!’. Hvis skiltet mangler – ja – så er du fortabt i fanatismens mørke og vil kæmpe til døden for dit stillads virkelighed.

Jeg har ikke svaret på hvem du er, men jeg ved at du ikke kommer tættere på svaret ved at lade dig forlede af stilladser. Kun du kan konstruere din bygning. Kun du kan bygge den op. Og kun du kan fjerne stilladset, når bygningen skal vises til verden. Stillads og bygning har brug for hinanden i en tid. Men derefter må bygningen stå alene.

Faktisk har stilladset mere brug for bygningen end omvendt. Derfor er der så mange der ønsker med al magt at drive dig til at forstå netop deres svar. I en barnetro på at deres stillads bliver stærkere jo flere der er af dem. Det har intet med personlig udvikling at gøre. Snarere er det ren personlig indbildning. Indbildning at sidde på et stillads og råbe ud til verdenen at det er et mageløst slot. Kun et barn har den fantasi.

Der er en tid til barnlig fantasi – den lærer du meget af – men virkeligheden overstråler oftest fantasien. Som bygningen der er langt smukkere uden stilladset.