Hullet i maven. Det store tomme rum der gør ondt og slider på selvværdet. Den tomhed der måske har fulgt dig siden barnsben og som kun kortvarigt er blevet lindret af en kærestes opmærksomhed. Det tomrum kan en kæreste aldrig udfylde helt. Desværre.
Det eneste tidspunkt i ens liv hvor man med rette kan forvente betingelsesløs kærlighed er som barn fra ens forældre. Det får de færreste desværre. Derefter er toget så at sige kørt og du vil løbe panden ind i en mur, hvis du søger at få denne betingelsesløse kærlighed fra venner, kæreste eller familie. Voksen og moden kærlighed er ikke betingelsesløs – hvordan kan den være det?
Problemet i parforholdet er at din kæreste også har brug for opmærksomhed. Og ro – fra dig! Det skaber balance i forholdet og lighed mellem to voksne mennesker der kan stå på egne ben. Ellers er risikoen at forholdet svinger mellem et ulideligt helvede hvor du eller din kæreste kræver udelt opmærksomheden og himlen hvor du eller din kæreste får den.
Heldigvis er tomrummet i maven ikke umuligt at fylde. Men det er din opgave at give dig selv betingelsesløs kærlighed og anerkendelse. Din opgave er langsomt at fylde hullet med små dele af kærlighed fra venner, familie, kæreste, husdyr, kollegaer og hvor du ellers støder på den. For derefter at samle al denne kærlighed i dig selv. Du kan få brikker til puslespillet fra andre, men det er dig der skal samle det. Og der er ingen der kan give dig samtlige brikker.
Hvis du formår at give slip på kravet om din kærestes udelte opmærksomhed – ja – så vil dit forhold blomstre. At leve for den andens opmærksomhed er at fortsætte det mønster som dine forældre har påtvunget dig. At du skal være noget bestemt eller gøre noget bestemt for at blive set. Start med at se dig selv. Så er det ikke så smertefuldt når din kæreste med mellemrum ikke ser dig.
Hvis du først har mistet dig selv i forholdet er det en dobbelt smerte hvis din kæreste forlader dig. Fordi du jo både skal forholde dig til at have mistet fornemmelsen af dig selv og din retning, samtidig med at du skal sørge over tabet af kæresten. Hvis du i parforholdet ser dig selv, giver dig selv omsorg, så vil tabet af en kæreste ”blot” være at miste ham eller hende.
Så når du lever for din egen opmærksomhed, og tager imod din kærestes som en gave når den er der, så fyldes tomrummet langsomt. Men det kræver tålmodighed og mod.
